Farer, fristelser og faldgruber (5.-6.kl)

I projektet tager eleverne livtag med to af hovedværkerne i europæisk litteratur, når de arbejder med genfortællinger af Odysseus hjemfærd efter krigen i Troja og Bibelen. Førstnævnte værk introduceres eleverne til ved hjælp af Det lille Turneteaters forestilling Odysseus.

Et af de centrale temaer i fortællingen om Odysseus er de mange fristelser, mennesker møder gennem livet. Fristelse som tema findes også i Bibelens fortællinger.

Udover kendskab til de to værker får eleverne gennem projektet viden om forskellige typer af fristelse og de etiske overvejelser, der knytter sig til fristelser. Til slut lægges op til, at eleverne realeterer det, de har arbejdet med i forløbet, til fristelser i deres eget liv.



Projektet indeholder:

  • Undervisningsvejledning
  • Forestillingen Odysseus med Det lille Turneteater 28., 29. el. 30. oktober på Teater Vestvolden
  • Elevhæfte
  • Hjemmeside


Fag: Kristendomskundskab/dansk/historie/billedkunst
Periode: Oktober - december
Omfang: 10-12 lektioner
Levering af materiale: Uge 36