Re:formation - teser, tro og tvivl

Et undervisningsprojekt fra Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester. Projektstart 14. august 2017


Nyt undervisningsprojekt om reformationen

Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om Reformationen til 5. og 6. klassetrin, der udbydes af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester i efteråret 2017. Anledningen er markeringen af 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser, som satte reformationen i gang.

Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser – fem faglige temaer, der introducerer både reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser for eleverne. Disse er: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark samt Fællessang. Hver fase introduceres for eleverne med en kort tegnefilm. Projektet inddrager i øvrigt: korte historiske fortællinger, elevcases, fortællespil (en enkel form for teater) og en ny rap og musikvideo af rapperen Per Vers.

Projektet er støttet af Undervisningsministeriet og Folkekirkens Fællesfond.


Tilmeldte lærere modtager

  • Undervisningsoplæg med faglig baggrund og konkrete undervisningsforslag.
  • Klassesæt af Re:minder – elevbog med tekster, billeder, opgaver og fakta om reformationen. (Trykt eller til print alt efter lokale forhold)
  • Adgang til hjemmeside med projektmateriale - bl.a. 5 tegnefilm og musikvideo med rap af Per Vers.
  • 5 flotte samtaleplakater. (Trykt eller til print alt efter lokale forhold)
  • Manus til fortællespil der kan afvikles  i den lokale kirke.
  • Tilbud om lærerkursus.

Tilmelding og nærmere information

Projekttilmelding sker direkte til skolens lokale Folkekirkelige Skoletjeneste. Der er udsendt lokale årsplaner med kontaktoplysninger og information omkring tilmelding direkte til pædagogisk læringscenter/ skolebiblioteket. Find også skolens lokale skoletjeneste her.

De få steder i landet, hvor skolen ikke har en lokal Folkekirkelig Skoletjeneste som samarbejder i Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester kan projektet tilgås til kostpris. Regionale kontakter er:

Ålborgs Stift: Søren Bo Svendsen: sbs@km.dk

Viborg Stift: Tine Boel: skoletjenestentb@fsvs.dk

Ribe Stift: Thomas Risom: rams@mail.dk

Haderslev Stift: Henrik Vestergaard: hvjo@km.dk

Århus Stift: Preben Medom Hansen: pmh@kk44.dk

Fyns Stift: Henrik Hansen: kontakt@skole-kirke-odense.dk

Roskilde Stift: Jesper Bukh Arnmark: jm.dkesper@kirkekvist.dk

Helsingør Stift: Birgitte Kjær Mikkelsen: fsfh@fs-fh.dk

Københavns stift: Helle Krogh Madsen: fskf@folkekirken.dk