Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved

Skoletjenesten

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved tilbyder projekter og materialer til skolernes undervisning med udgangspunkt i faget kristendomskundskab. Projekterne er oftest tværfaglige.

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved formidler viden og erkendelse om kristendomsfaglige emner med Undervisningsministeriets Fælles Mål som den naturlige ramme.

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved er et tilbud til alle grundskoler i Næstved Kommune. Alle materialer, kurser og undervisningsforløb, der udbydes, er gratis.

Årsplan 2019-20

Årsplanen med projekter til skoleåret 2019-20 er snart på vej ud til til skolerne - spørg efter dem, eller find tilbuddene her på siden. Tilmeldingen åbner den 1. juni 2019.

Nye projekter

Igen i år tilbyder skoletjenesten i Næstved en række undervisningsprojekter til alle klassetrin. I årsplanen kan I finde projekter om blandt andet Frans Assisi, monstre, fisk, fristelser, romantik, drab og etik og meget mere. I vil også kunne finde en række spændende lærerkurser. Her vil I fx kunne møde og høre Kim Fupz Aakeson og Kenneth Bøgh Andersen fortælle om deres forfatterskab og de værker, vi benytter i projekterne.

Der er tilmelding efter 'først til mølle' princippet. Det gælder særligt projekter, der indeholder materialekasser, teateroplevelser, museumsbesøg mv.

Tilmelding sker her fra hjemmesiden. Vi gør opmærksom på, at lærerens kontaktoplysninger kun benyttes i forbindelse med projektkoordinering og slettes ved skoleårets afslutning.

Tilmeldingsfristen til projektforløb for skoleåret 2019/20 er 1. september 2019 


Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved | Stationsvej 4 kld.| 4171 Glumsø