Salmer, der fortæller

- salmesangsprojekt 2020

Årets salmesangsprojekt i 2020 sætter fokus på salmer og sange, der genfortæller centrale bibelhistorier.

Eleverne vil komme til at arbejde med følgende salmer og sange:

  • Kain, hvor er din bror?
  • Jeg gik i marken og vogtede får
  • Et barn er født i Betlehem
  • Zakæus var nok blevet mobbet
  • Nu ringer alle klokker mod sky

I projektet indgår fortællingerne om Kain og Abel, David, Jesu fødsel i Betlehem, tolderen Zakæus samt påskens historie. Salmerne vil blive indspillet og indsunget og være tilgængelige fra en projekthjemmeside.

Årets salmeplakat er af tegneren Otto Dickmeiss.

I uge 4 og 5 kan klassen besøge en lokal kirke, hvor eleverne synger salmerne til orgelledsagelse.

D. 4. februar 2020 samles de deltagende klasser i Frederiksborg Slotskirke til en stor fælles salmesangsafslutning, hvor eleverne hører orgelmusik og oplever, hvordan det er at synge med i et stort kor.

Målgruppe: 4.- 6. klasse

Fag: Kristendomskundskab, musik

Periode: December - februar

Omfang: 5-8 lektioner

Tilmeldingsfrist: 1. november 2019

Aktiviteter: Lokalt kirkebesøg og stor fælles korafslutning d. 4. februar 2020 i Frederiksborg Slotskirke

TILMELDING Salmesang 2020